Vi ankommer og ser straks en ældre mand i receptionen, der står oprejst med front mod os og bladrer i nogle papirer.
Min hustru siger, “Hej, jeg hedder Lene, min mand og jeg, har en reservation”. Receptionisten reagerer ikke, men læser videre i sine papirer. Efter et øjeblik, forsøger hun igen, “Hej, jeg hedder,,,”, receptionisten kigger op fra sine papirer og siger højlydt “passport!” Vi følte os bestemt ikke ventet eller velkommen.
Morgenmaden foregik i et mindre lokale, ved bittesmå borde, der stod så tæt, at det var fysisk umuligt at komme på plads, uden at komme i kontakt med alt der var placeret på nabo-bordene. Ikke så smart til en buffet? Der var nu dækket op udenfor lokalet, på større borde og masser af plads, men det var kun til strøgkunder måtte vi sande.
Deres kaffe og beliggenhed er eneste positive ting ved dette sted desværre.
Men fantastisk by Milano.