Dette er måske mere Motel end Hotel og er af ældre dato. Flink personale med døgnbemanding i receptionen.
Morgenmaden var simpel (bagels med smør og/eller Philadelphia smøreost, dertil kaffe eller juice), men det fungerede fint. Dog kan man kun indtage morgenmaden stående.
Rengøringen var fin, dog oplevede vi lange hår på de ellers nye håndklæder ved hver skift.
Lokationen af hotellet er udmærket, dog ud til en meget trafikeret vej, som giver støj 24/7. Der ligger et Aldi supermarked og en Starbucks meget tæt på, ligesom det nærmeste busstoppested også er indenfor kort gå afstand, og busturen ind til Port Authority tager kun 10-15 minutter, hvorefter man har videre mulighed for subway og lign. på Manhattan. Vær dog opmærksom på, at det kan være besværligt at komme retur med bus (offentlig transport) om aftenen, da køreplanerne ændrer sig.